Lasse Schöne er tilbage, og det er vores samarbejde med ham også. Vi har talt med Lasse om, hvordan det hele begyndte, hvorfor vores anden kollektion sammen er endnu mere personlig, og en interesse for mode, der går helt tilbage til hans drengeværelse.
SÅDAN BEGYNDTE DET HELE
Ja, det begyndte faktisk med, at I sendte nogle ting hjem til mig. Stilen var ikke helt min, og skjorterne var ikke noget, jeg normalt ville gå i. Men jeg kunne selvfølgelig mærke kvaliteten og forstå idéen bag. Til vores første møde blev vi så enige om, at det kunne være fedt at lave noget sammen.
I sagde, at jeg skulle lave mit eget. Vi skulle lave det sammen, men det måtte ikke være noget, I allerede havde lavet. Det skulle være min egen stil og mit eget udtryk, og det syntes jeg var super fedt og interessant. Den samme kvalitet, men lidt mere i retning af mode. Vi klikkede utrolig godt fra det første møde, og nu sidder vi her, to kollektioner senere, og snakker stadig løs.
“Hvis jeg skal lave noget, skal det være noget, jeg selv ville gå i. Ikke bare mit navn på et mærke.”
Selve processen har været fantastisk. Jeg har lært meget om tøj og materialer. Den måde, vi har gjort det på, har virkelig føltes som at være blandt venner og familie. Selvfølgelig har det også været professionelt, men hele processen har været, for at bruge et godt dansk ord, hyggelig at være en del af.
Det er en kollektion, der passer endnu bedre til mig end den første. Tag for eksempel bukserne, hvor vi har skruet lidt op for kvaliteten. Jeg har hentet inspiration i min egen garderobe, for det skal være ting, jeg kan gå i hver dag. Bukser, man kan have på syv dage om ugen, fordi de bare ser godt ud og sidder godt. De kommer lige så flotte ud af vaskemaskinen, som da man lagde dem ind.
“Det er en kollektion, der passer endnu bedre til mig end den første.”
Ja, det har jeg faktisk altid. Da jeg var ung og gerne ville gå i baggy bukser, tog jeg min fars bukser og strammede bæltet helt ind. Og i mine forældres bryggers lavede jeg et par jeans om med lidt vand og klorin, så de fik den der hvide farve og mønstre dér, hvor stoffet havde været krøllet sammen. Jeg tror, jeg var tolv eller tretten. Jeg klippede mit tøj til, som jeg gerne ville have det, så allerede i en ret ung alder gik jeg meget op i det.
“Når det gælder mode, har jeg altid gjort det, jeg selv syntes var fedt.”
Jeg har aldrig rigtig kigget på, hvad andre gjorde, og jeg henter inspiration alle mulige steder fra. Jeg skatede i mange år og synes, det er en fed kultur. Det havde jeg stadig lidt med mig, da jeg flyttede hertil som sekstenårig. Jeg fik tit kommentarer, fordi jeg gik i noget andet tøj end drengene i omklædningsrummet i Holland.
Danmark har mange gode tøjmærker, og vi er også store inden for møbler og design. Måske er vi lidt længere fremme med moden i Danmark, end de er i Holland. Eller det var vi i hvert fald.
Men Amsterdam er også bare en by med virkelig mange forskellige stilarter. Man kan være den, man er, og der er plads til det hele, uanset hvordan man ser ud, eller hvad man har på. Det er utrolig fedt. Der går så mange mennesker rundt i lige præcis det tøj, de har lyst til, at man kan få enormt meget inspiration bare ved at sidde på en café og kigge på folk.
“Man kan være den, man er, og der er plads til det hele.”
